Forfatternote: Vi bev?ger os nu ind i historiens anden del, som finder sted efter Disneys Hercules. I denne del fors?ger jeg at forlige Disneys version med den egentlige historie om Hercules og Megara fra gr?sk mytologi. Det bliver rimelig m?rkt. S? er I advaret!


Megara gik ned ad trappen, der snoede sig som en uendelig slange gennem m?rket. Hendes skridt var tunge, og hendes hjerte endnu tungere. Lyset fra de spredte fakler fik t?resporene p? hendes kinder til at glimte. Skyggerne blev t?ttere, jo l?ngere ned i dybet, hun kom. Hun kastede et blik p? v?ggene, som var d?kket af knogler, og undertrykte en gysen.

Efter ?rene hun havde tilbragt i Hades' tjeneste, havde det v?ret smal sag for hende at finde én af de mange indgange til underverden. Hun havde dog aldrig troet, at hun skulle s?tte sine ben her igen. I det mindste ikke f?r hun d?de. Men sk?bnen havde sine veje. Det vidste hun kun alt for godt nu.

Da hun n?ede enden af trappen og stod foran porten, der markerede indgangen til D?dsriget, fik hun ?je p? Cerberus, som l? og tyggede p? en luns k?d. Hunden rejste sig og kom hende i m?de med logrende hale og en lykkelig piben. ?n efter én s?nkede den sine tre hoveder, s? hun kunne kl? dem bag ?rerne.

Der var noget beroligende over at m?rke hundens pels mod h?ndfladerne. Den var varm. Levende.

"God vovse."

Hun kravlede op p? det midterste hoved og satte sig til rette, hvorefter hun styrede hunden i den retning, hun ?nskede. Turen gennem D?dsriget bragte en masse velkendte indtryk med sig: Den fugtige luft, den bl? t?ge, det fjerne ekko af klagende sj?le, som hun pr. automatik ignorerede.

Intet havde ?ndret sig i de ti ?r, hun havde v?ret v?k.

Det varede ikke l?nge, f?r de n?ede Hades' palads. Hun lod sig glide ned ad Cerberus' hoved og gav hunden et sidste klap p? siden, inden hun sendte den tilbage til porten.

Hades sad p? sin trone og var i f?rd med at polere et v?ben af én eller anden art, da hun tr?dte indenfor. S? var det alts? lykkedes for ham at hale sig op af De D?des Flod. Lyden af hendes skridt fik ham til at se op. De gule ?jne blev store.

"Dig."

Han l?d ikke bitter, s?dan som hun havde forventet. Blot overrasket. Han lagde v?bnet fra sig og steg ned fra tronen.

"Hvad laver du her?" spurgte han.

Megara holdt ryggen rank p? trods af den sorg, der truede med at kv?le hende.

"Du m? have h?rt, hvad der er sket," sagde hun.

"Ja." Han lagde hovedet p? skr?. "Men jeg havde ikke regnet med at se dig her. I hvert fald ikke i levende live."

Megara slog blikket ned. Smerten havde v?ret s? ub?rlig, at hun rent faktisk havde overvejet at tage sit eget liv. Men hun var ikke parat til at d?. Ikke endnu.

Hun s? op og m?dte hans blik.

"Jeg er her, fordi jeg vil have svar."

"Svar?" gentog han.

"Ja. Jeg vil vide, hvorfor Hercules gjorde det. Hvorfor han –" Hvorfor han br?kkede halsen p? vores s?nner og flygtede bagefter uden s? meget som et ord. Hun kunne ikke f? ordene over sine l?ber, s? hun lod v?re med at pr?ve. "Jeg har pr?vet at p?kalde guderne p? Olympen for at f? en forklaring, men der er ingen reaktion. Kun tavshed. S? nu sp?rger jeg dig." Hun m?rkede sin hals sn?re sig sammen. "Ved du, hvorfor han gjorde det?"

En lang stilhed fyldte rummet. Hades trommede fingrene mod hinanden, som om han overvejede, om han skulle svare p? sp?rgsm?let eller ej. Efter det, der virkede som en evighed, talte han endelig.

"Jeg er bange for, at Wonderboy ikke havde noget valg. Det var Heras v?rk."

Hun s? p? ham, ude af stand til at begribe hans ord.

"Hvad mener du?"

"Hun gjorde ham gal. Der er intet, d?delige kan stille op, n?r guderne beslutter sig for at ramme dem med vanvid."

Megara sank en klump. Det forklarede det udtryk, hun havde set i Hercules' ?jne, da han havde grebet ud efter b?rnene.

"Og du er sikker p?, at det var Hera?" spurgte hun.

"D?dsikker." Hans ordvalg fik hende til at sk?re en grimasse. Det lod ikke til, at hans situationsfornemmelse var blevet bedre siden sidst. "Hun er en h?vngerrig kvinde. Det ved alle, der har kendt hende i et par ?rhundreder."

"Men Hercules har aldrig gjort hende noget," indvendte hun. Hercules elskede sin mor, og der havde aldrig v?ret nogen tvivl om, at moren ogs? elskede ham.

Hades smilede m?rkt.

"Nej. Men det har Zeus. Ser du … min bror er kendt for sine mange sidespring. Da din udk?rne blev f?dt, lovede han, at han ville ?ndre sig. Han spillede rollen som den trofaste ?gtemand godt i nogle ?r. S? godt, at selv jeg begyndte at tro p? det. Men for nyligt havde han et tilbagefald og ... Lad os bare sige, at Hera ikke var tilfreds."

"S? det her er hendes m?de at straffe Zeus p??" spurgte hun vantro og t?nkte p? sine s?nners livl?se kroppe. "At ber?ve ham hans b?rneb?rn?"

Han nikkede. "Og en meget effektiv metode, s? vidt jeg er informeret. Zeus skulle efter sigende v?re knust."

For f?rste gang siden hun havde begravet sine b?rn, m?rkede Megara en gnist af h?b.

"Kan han ikke bare hente dem tilbage igen?" spurgte hun.

Hades' ansigt blev alvorligt. "S?dan fungerer det ikke. Det er mig, der styrer stedet her. Ikke min bror."

"Men Hercules har gjort det f?r. Han –"

"Det var anderledes," afbr?d han. "Han slog en handel af med mig, da han hentede dig." Han sukkede. "Jeg kan ikke bare lade folk vende tilbage fra de d?de. Er du klar over, hvor meget det forstyrrer den kosmiske orden? Din genopstandelse skabte s? mange jordsk?lv, at det ?ndrede hele den Peloponnesiske Krig."

Megara gjorde en synkebev?gelse.

"Vil du ikke i det mindste lade mig se dem? Hvis du g?r det …" – hun fattede ikke, at hun foreslog det her, men hun s? ingen anden udvej – "s? indvilliger jeg i at arbejde for dig igen."

Hades gnubbede hagen, mens han overvejede hendes tilbud.

"Jeg har ikke l?ngere nogen h?r, jeg skal have hvervet monstre til," sagde han.

"Det er lige meget." Hendes stemme var h?s af desperation. "Du kan s?tte mig til hvad som helst – at ordne dit vasket?j, st?ve d?dningehoveder af … Jeg er ligeglad, bare jeg kan f? mine b?rn at se."

Han betragtede hende i tavshed i nogle sekunder. S? l?ftede hans mundvige sig i et lille smil.

"Det er en aftale."


Noter:

Om Zeus: Zeus er den st?rste liderbuk i gr?sk mytologi, s? det her var min m?de at forklare, hvorfor han fremst?r som den perfekte familiefar i filmen.

Den Peloponnesiske Krig: En krig mellem Sparta og Athen, der varede 27 ?r (431-404 f?r Kristus). Under krigen kom der en r?kke jordsk?lv, hvilket skabte en tsunami, som tvang spartanerne til at afbryde deres planlagte invasion af den gr?ske halv? Attika, hvor Athen ligger.